Skal alle sige ja, før vi kan sætte altaner op?

Et projekt med altaner ændrer bygningens facade og berører fælles bygningsdele, og det er derfor en beslutning, der som udgangspunkt kræver mere end almindeligt flertal, uanset om det er en andels- eller ejerforening. Hvor stort et flertal, der kræves, afhænger af, hvad der står om flertalskrav i jeres egne vedtægter.

Typisk model

I mange ejerforeninger, der følger normalvedtægten, kræver beslutninger om væsentlige forandringer af fælles bestanddele, som en ny altankonstruktion, kvalificeret flertal på generalforsamlingen, ofte to tredjedele af de fremmødte og repræsenterede stemmer. Nogle vedtægter går videre og kræver, at et vist flertal også repræsenterer en andel af de samlede fordelingstal, ikke kun de fremmødte. Et krav om, at alle medlemmer skal stemme ja, ses sjældnere, men kan forekomme, hvis vedtægterne udtrykkeligt er skrevet sådan.

For andelsboligforeninger gælder samme princip: reglen om flertal til større, fælles bygningsændringer står i vedtægterne, og et altanprojekt vil normalt blive behandlet som en beslutning, der kræver kvalificeret flertal, fordi det ændrer bygningen varigt og kan påvirke andelenes værdi.

Vær også opmærksom på forskellen mellem et fælles projekt, hvor alle facader får altaner på én gang, og individuelle ansøgninger, hvor den enkelte beboer selv ønsker en altan. Individuelle ansøgninger kræver ofte kun bestyrelsens godkendelse efter faste, forudgående vedtagne kriterier, mens et samlet projekt for hele bygningen som udgangspunkt skal besluttes af generalforsamlingen på grund af den fælles økonomi og de fælles bygningsdele, det berører.

• Læs først jeres vedtægters afsnit om flertalskrav ved bygningsændringer
• Husk, at et altanprojekt normalt også kræver en kommunal byggetilladelse, uafhængigt af foreningens interne beslutning
• Overvej at indhente et prisoverslag og en teknisk vurdering, før sagen sættes til afstemning