Boligforeningsportalen
Drift & vedligeholdAndel & ejer

Altaner

Af Birk Hansen2 min. læsningFaktatjekket af redaktionen

Et altanprojekt i en boligforening kræver typisk en generalforsamlingsbeslutning med kvalificeret flertal og en byggetilladelse fra kommunen, før arbejdet kan gå i gang.

Altaner er et af de mest populære forbedringsprojekter i etageejendomme, og samtidig et af de projekter, der kræver mest forberedelse. En altan ændrer ejendommens facade og statik, og derfor er der både interne beslutningskrav i foreningen og eksterne myndighedskrav, som skal være på plads.

Beslutningen på generalforsamlingen

Fordi altaner ændrer ejendommens fælles bygningsdele, kan bestyrelsen ikke beslutte projektet alene. Det skal vedtages på en generalforsamling, og da der er tale om en væsentlig forandring af ejendommen, kræver beslutningen typisk kvalificeret flertal, ofte to tredjedele af stemmerne, afhængigt af jeres vedtægter. Læs mere om reglerne under flertalskrav, og brug vores drejebog til generalforsamlingen, når forslaget skal på dagsordenen.

Byggetilladelse og myndigheder

Altaner kræver byggetilladelse fra kommunen, og kommunens praksis for størrelse, placering og udseende varierer meget. I bevaringsværdige ejendomme kan der gælde skærpede krav. En byggeteknisk rådgiver med altanerfaring kan afklare, hvad der realistisk kan opnås tilladelse til, inden foreningen bruger penge på et fuldt projekt. Selve forløbet minder om enhver anden byggesag.

Hvem betaler?

Typiske betalingsmodeller for altanprojekter
ModelSådan fungerer den
Individuel betalingDe beboere, der får altan, betaler selv, ofte via et individuelt tillæg til boligafgift eller fællesudgifter
Fælles betalingForeningen finansierer alle altaner via fælleslån, og alle betaler over den løbende opkrævning
KombinationForeningen optager lånet, men kun altanejerne betaler ydelsen gennem et øremærket tillæg

Den individuelle model er mest udbredt, fordi ikke alle boliger kan eller vil have altan. Uanset model bør beslutningen om betaling og fordeling stå sort på hvidt i generalforsamlingsreferatet.

Vedligehold efter opsætning

Aftal fra starten, hvem der vedligeholder altanerne. Typisk vedligeholder beboeren selv overflader og afløb på egen altan, mens foreningen står for de bærende dele, men fordelingen skal fastlægges i beslutningen eller vedtægterne, så der ikke opstår tvivl om ansvaret om 15 år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stort flertal kræver et altanprojekt?

Typisk kvalificeret flertal, ofte to tredjedele af stemmerne, fordi projektet ændrer ejendommens fælles bygningsdele. Tjek altid kravet i jeres egne vedtægter.

Skal man have byggetilladelse til en altan?

Ja, altaner kræver byggetilladelse fra kommunen, og kommunernes krav til størrelse, placering og udseende varierer.

Hvem betaler for altaner i en boligforening?

Det aftales i foreningen. Den mest udbredte model er, at de beboere, der får altan, selv betaler via et individuelt tillæg til den løbende opkrævning.

Læs også

Drift & vedligeholdAndel & ejer

Byggesag

En byggesag er et større renoveringsprojekt i foreningen. Få overblik over faserne, rådgiverens rolle, finansiering og kravene til beslutningen.

Opdateret
Jura & vedtægterAndel & ejer

Flertalskrav

Flertalskrav afgør, hvor stor tilslutning en beslutning kræver på generalforsamlingen. Se forskellen på simpelt og kvalificeret flertal i praksis.

Opdateret