Hvad kan vi gøre, hvis en ejer ikke betaler fællesudgifter?

Betaler en ejer ikke sine fællesudgifter, skal foreningen reagere hurtigt og efter en fast procedure, både for at sikre foreningens likviditet og for at behandle alle medlemmer ens. Jo længere en restance får lov at vokse, jo sværere kan den være at inddrive.

Sådan trapper I sagen op

1. Send en skriftlig rykker med en klar betalingsfrist
2. Beregn og opkræv eventuelle morarenter efter vedtægterne
3. Send sagen til inkasso, hvis rykkeren ikke virker
4. Overvej retslige skridt, herunder brug af foreningens pant, ved fortsat manglende betaling

En vigtig fordel for ejerforeninger er, at foreningen som udgangspunkt har en lovbestemt fortrinsret i den enkelte lejlighed for et beløb svarende til fællesudgifter for en periode, uanset om lejligheden senere skifter ejer eller er pantsat til andre. Det giver foreningen en stærkere position end en almindelig kreditor, men proceduren skal stadig følges korrekt, for at fortrinsretten kan gøres gældende.

Vær opmærksom på, at fortrinsretten typisk kun dækker et bestemt antal terminer tilbage i tiden, så jo længere restancen får lov at løbe, jo større risiko er der for, at en del af kravet i praksis bliver uden reel sikkerhed.

Har foreningen flere sager med restancer samtidig, kan det være en god idé at få et samlet overblik fra administrator, så bestyrelsen kan prioritere de sager, hvor risikoen for tab er størst.

I de fleste foreninger varetages selve opkrævningen og rykkerprocessen af administrator, men bestyrelsen bør holde sig orienteret om, hvor mange restancer der er i foreningen, og hvor langt de er kommet i processen. Læs den fulde procedure i vores guide til restancer.

Bliver sagen kompliceret, for eksempel ved ejerskifte eller konkurs, bør bestyrelsen kontakte foreningens advokat, så fortrinsretten og de øvrige krav bliver håndteret korrekt.