Restancer
Af Birk Hansen2 min. læsningFaktatjekket af redaktionen
En restance er et forfaldent beløb, som et medlem skylder boligforeningen, typisk ubetalt boligafgift eller fællesudgifter, og den bør håndteres hurtigt og ens for alle efter en fast rykkerprocedure.
Restancer er et af de emner, bestyrelser helst undgår at tale om, men som rammer næsten alle foreninger før eller siden. Når et medlem ikke betaler sin boligafgift eller sine fællesudgifter, mangler pengene i foreningens kasse, og de øvrige medlemmer bærer reelt risikoen.
Det vigtigste princip er, at restancer behandles hurtigt, konsekvent og ens for alle. En fast procedure beskytter både foreningens økonomi og bestyrelsen mod beskyldninger om forskelsbehandling, ikke mindst når skyldneren er en nabo eller et bestyrelsesmedlem.
Den typiske rykkerproces
- Betalingspåmindelse kort efter forfald, venlig i tonen, gerne inden for en uge
- Rykker med rykkergebyr og en betalingsfrist på mindst 10 dage
- Eventuelt anden rykker, og tilbud om en kortvarig afdragsordning hvis situationen taler for det
- Inkassovarsel med 10 dages frist, hvorefter sagen kan overdrages til advokat eller inkasso
- Retslig inddrivelse, og i alvorlige forløb de sanktioner vedtægterne giver mulighed for
For private skyldnere må rykkergebyret typisk højst udgøre 100 kr. pr. rykker, der skal gå mindst 10 dage mellem rykkere med gebyr, og der må højst opkræves gebyr for tre rykkere for samme fordring. Har foreningen en administrator, håndterer denne normalt hele forløbet.
Konsekvenser i sidste ende
Langt de fleste restancesager løses med en rykker eller en aftale om afdrag. Men fortsætter restancen, kan konsekvenserne blive alvorlige for medlemmet, og her adskiller de to foreningstyper sig.
Netop fordi de yderste konsekvenser er så indgribende, bør bestyrelsen altid søge rådgivning hos administrator eller advokat, før en sag eskaleres. Vores guide til restancer gennemgår hele forløbet med skabeloner til rykkerskrivelser og typiske faldgruber.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er man i restance i en boligforening?
Fra den dag et forfaldent beløb ikke er betalt. I praksis reagerer de fleste foreninger med en påmindelse, når betalingen er nogle dage forsinket, og med en formel rykker kort efter.
Kan man blive smidt ud af sin andelsbolig på grund af restance?
Ja, i sidste ende. Væsentlig restance kan efter vedtægterne føre til eksklusion og tvangssalg af andelen, men det er sidste udvej og forudsætter, at foreningen har fulgt sin procedure korrekt.
Må foreningen opkræve rykkergebyr?
Ja, som udgangspunkt op til 100 kr. pr. rykker over for private, med mindst 10 dage mellem rykkerne og højst tre gebyrbelagte rykkere for samme fordring.
Skal bestyrelsen tilbyde en afdragsordning?
Nej, det er ikke et krav, men en kortvarig og skriftlig afdragsordning kan være en fornuftig løsning ved midlertidige betalingsproblemer. Aftalen bør have klare frister og en konsekvens ved misligholdelse.